Dato: 1. sep. 2005

Så er der atter tid til lidt nyt fra Zoo Melaka i Malaysia

Endelig har jeg fået sat mig ned og skrevet lidt. Først vil jeg lige tilføje, jeg har det rigtigt god nu. Alle mine brandsår er helet fint og der er nu ikke mere at se. Så det er jeg utrolig glad for.

Jeg er også startet på arbejde igen, det er nu ved at være længe siden, men tiden går jo så stærkt.

Jeg kom tilbage på arbejde og startede i orangutang afdelingen. Her har de 11 orangutanger og 4 tigere. Alle orangutangerne er mellem 4 og 8 år ”vil jeg skyde på”. Dyrepasserne ved nemlig ikke hvor gamle de er. Alle dyrene går i forholdsvis små bure og har ikke mulighed for at komme udenfor. Det er alle dyr der er blevet bragt til haven, da de er blevet konfiskeret fra mennesker som havde dem ulovligt. Det er jo sådan at Zoo Melaka skal tage stort set alle dyr der bliver konfiskeret, hvis de dog har plads til dem. Jeg må sige der er ved at være trængt med pladsen, så det er ikke de fede forhold de stakkels dyr befinder sig under.

Der er to dyrepassere i afdelingen, ingen af dem snakker særligt godt engelsk så det kniber lidt med kommunikationen. Men med lidt tegnesprog og store armbevægelser, går det meget godt. Rengøring stå på programmet om morgenen. Men jeg vil nu ikke sige rengøring, vil hellere sige ”spreder skidtet rundt. Der er ikke noget der hedder rengøringsmiddel. Det er bare vand og så bruger vi en stiv børste. Den ligner faktisk sådan en som vi kender fra eventyr, sådan en kost som hekse flyver på. Det er selvfølgelig mig der skal skrubbe, for de har fundet ud af at jeg gider arbejde. Det er også helt fint men kan ikke lade være med at ønske man var i Danmark og havde de rigtige arbejdsredskaber, det ville gøre tingene noget lettere og meget renere. Den der kost bliver brugt til at skrubbe med og den bliver brugt til at svabe vandet væk fra gulvet med igen. Ikke særlig anvendelig er den. Den taber også hele tiden hårene ”ak ja” Mens den ene ad dyrepasserne og jeg arbejder, så tuller ham den anden rundt og laver ingenting. Han virker meget arbejdssky. Vi ser ham sjældent. Han kommer lige engang imellem og kikker på os knokle, og så tager han sin knallert og kører igen. Han bruger meget af sin arbejdstid på ikke at arbejde men bare køre rundt i haven og hygge snakke. Nå men hva, det finder de vel selv ud af..

I starten jeg var i afdelingen knoklede jeg virkelig på, så meget jeg mit tøj var gennemblødt af sved. Jeg havde selvfølgelig kun et sæt tøj med, hvad betød at jeg måtte ligge syg i den kommende weekend med feber og var blevet forkølet. Nu har jeg to sæt tøj med og kan skifte til noget tørt når jeg trænger.

Dagens højdepunkt var i starten at skulle med ind i buret til ungerne og give dem mælk. Vi har en spand og en kop med ind og skal så fordele mælken til alle sammen så de får lige meget. Det er en oplevelse for de vil jo også leje de kære små. Det er ikke dem alle der lejer blidt, nej de skal lige prøve mig af og se hvor mine grænser går. Men de går nu rimeligt langt, når vi er færdig med mælken bliver vi gerne lidt inde i buret og tumler med dem. Der er især en af de små der er særlig interesseret i mig. Han er den mindste af dem alle sammen, men bestemt den frækkeste. Han hedder Nangmig. I starten svingede han ind i mig når jeg var ved at give de andre mælk, så koppen med mælk blev spildt ud over det hele. Men så svingede jeg ham bare tilbage, så fandt han på noget andet.

Der var også en anden gang hvor vi var inde i buret der havde vi lige giet dem mad, så sad vi derinde mens de spiste. Nangmig var så sød, han slæbte noget af sit foden hen til mig for så kunne han nemlig spise samtidig med at han sad ved siden af mig. Jeg begyndte at pille i hans pæls. Det kunne han godt lide, så hver gang jeg holdt op, tog han min hånd og førte den op på hans eget hoved, for jeg måtte jo ikke stoppe. Sådan noget kan man altså ikke stå få, så sidder man bare og smiler over hele femører.

Efter den første uge havde jeg selvfølgelig en masse forslag til forskellige ændringer og aktiveringer til dyrene. Men alt hvad jeg kom med blev afvist. Så måtte jeg jo gå højere op med mine idéer. Men sådan er der hernede. Dyrepasserne har ikke noget selv af skulle have sagt. De vil ikke tage noget form for ansvar. De har de så nogle supervisorer der er over dem, som de så kan spørge til råds eller modtager ordre fra. Jeg angrede så et møde med en af supervisorerne og ham den arbejdsvillige dyrepasser, Sun hedder han. Fortalte om mine synspunkter og ideer. Der blev nu givet grønt lys for mine ideer og vi måtte på dem den næste dag. Den næste dag var Sun meget begejstret han ville gerne have gang i det hele på en gang og helst samme dag, men jeg fortalte ham at jeg syntes vi skulle gå stille og roligt frem. Dyrene skulle jo heller ikke blive overstimuleret (haha). Nå men som det første tog vi en stor kniv og begyndte at hukke nogle kæmpe palmeblade fra nogle kokostræer og banantræer, som stod i haven. Det var så fedt at se dyrenes rektion på alt det vi nu dekorere deres bur med. De tumlede rundt med de kæmpe blade, samtidig med at de smagte på dem. Så byggede de reder af dem, da de var færdig med at leje og tog sig så en lur. Bladene fra banantræerne er meget brede og virker nedkølende. Dem sad de så med på hovedet og andre steder på kroppen, for det føltes jo dejligt køligt.

Efter vi havde givet lidt berigelse til orangutangerne, var det tigernes tur. Jeg tog en sæk og fyldte den med elefant lort, bandt en knude og smed den ind i anlægget. Hol da op hvor kom der gang i de ellers meget u-aktive tigere. Tror aktiviteten stod på i et par timer, indtil sækken var splittet ad. Den førende han i gruppen havde første ret til sækken. Men de andre havde bestemt lige så meget glæde af den. For hvor han var fulgte de andre efter i fuld firspring. De brølede, knurrede, legede, løb, badede, ja der var gang i den. Gæsterne kunne jo høre tigerne nu, så de kom for at se hvad der foregik. Jeg havde sagt til Sun at han skulle fortælle gæsterne hvorfor det var vi havde smidt sækken ind i anlægget. Han stod glædeligt og fortalte til gæsterne, samt til alle de andre dyrepassere som også kom forbi.   

Den næste dag bandt vi noget reb op i et af træerne, men det var så mørt at det ikke holdt i mere end 5 min. De har ikke penge at gøre med hernede, regeringen siger de skal spare og der er blevet skåret ned på foderet til dyrene. Så jeg skal være meget opfindsom og helst finde på noget der ikke koster penge samtidig med det skal se naturligt ud. Så bare noget så simpelt som en kokosnød, var også lige sagen at lege med. Jeg havde en dyrepasser der kom op til mig en dag og spurgte om jeg havde en ide til at aktivere kapivarene? Til jer der ikke ved hvad en kapivar er, så er det verdens største gnaver, ligner et kæmpe marsvin. Nå men hun spurgte mig om ikke det var en go ide at lave en trædemølle til dem som aktivering. Sådan en ligesom man har til sine kæledyrs marsvin. Jeg viste ikke om jeg skulle grine eller græde. Men jeg forklarede hende på en pæn måde og uden at grine at det nok ikke var så god en ide. Men det er altid noget et de er begyndt at tænke på forskellige aktiveringsting, skidt med at deres idéer er håbløse bare jeg får dem til at tænke, så skal vi nok finde nogle gode løsninger. For dyrene her i Melaka Zoo er virkelig fattig på aktivering.

Jeg blev enig med mig selv om at nu hvor jeg havde lavet nogle forskellige adfærdsberigelser til dyrene og jeg havde taget en masse billeder, ville jeg lave en bog til dem. I bogen ville de så kunne se billeder af de ting jeg havde lavet og de ville kunne læse om dem. Da de ingen erfaring har omkring adfærdsberigelse, de ved ikke engang hvad der er og hvad det egentlig gavner dyrene og deres sundhedstilstand. Så jeg tror det vil være nemmere for dem at have nogle billeder og noget på skrift at forholde sig til. Det tog mig et par dage at sidde og oversætte til malaysisk. Havde købt mig en lille hånd ordbog, så den blev meget nyttig. Da bogen/mappen var færdig var jeg selv godt tilfreds. Jeg havde lamineret billederne, så den forhåbentlig ville holder længe. Jeg havde også lavet et skema som skulle udfyldes af den enkelte dyrepasser som havde lavet berigelsen. Han skulle så udfylde siden og give udtryk for hvordan dyrene regerede og om ideen var god eller dårlig. Jeg havde lavet det så simpelt som muligt at udfylde. For gør man tingene for indviklede, så går de i baglås. Vil helst ikke sige ligeud at de er DUMME, men det er tæt på. Sun fik udfyldt de forskellige sider på de berigelser vi havde lavet, og jeg fik dem sat ind i mappen. Nu var den endelig færdig og den skulle så fremvises.

Der blev nu kaldt til møde, vi var 10 i alt alle supervisorerne fra de forskellige afdelinger, underdirektør, økonomichef og nogle andre supervisere. Ingen dyrepassere, for de har ikke noget at skulle have sagt, de skal bare adlyde ordre fra supervisoren. Det er lige lidt andre forhold end hvad jeg er van til.

Jeg præsenterede min lille mappe og den blev modtaget overvældende pænt. Der er nu blevet sat i værk at det godt kan lade sig gøre at købe nogle flere sække og kokosnødder hjem, for det skulle vist ikke være så dyrt. Men rebene ville være et problem, da de ikke har pengene.

Inden mødet havde jeg spurgt Rene om ikke de havde noget ”affald” ude på fibertex som jeg måske kunne få og så bruget til aktivering. Han sagde at jeg bare kunne komme derud og kikke. Det havde jeg så gjort. Det viste sig at de havde 2 container fyldt med massive paprør i alle størrelser. Helt perfekt efter min mening og så var de jo gratis. Jeg havde taget et par stykker med op til mødet og viste dem frem. De faldt i god jord, så nu skal der aktiveres nogle dyr. Mødet gik rigtig godt og jeg blev rost og takket mange gange for mine idéer. Det var bare så dejligt at køre hjem den dag, for nu er det som om tingene er begyndt så småt at glide frem ad.  

Jeg vil slutte nu, for ellers bliver mit brev aldrig læst :0)

Jeg har så meget at fortælle så resten må komme i et andet brev. Håber i alle har det godt hjemme i Danmark. Jeg tænker på jer alle og glæder mig til at komme hjem engang.

 saradyrepasser@hotmail.com

Endelig kunne jeg få overskud til at sende en lille mail hjem. Hernede i det varme 22-25º Spanien i byen Benidorm går det rigtig godt..

Søndag 17. april 2005

Først turen herned, den gik godt. Da jeg ankom i Alicantes lufthavn ved 22.30 tiden, skulle jeg med taxi til Mundomar den park jeg skal arbejde i. Da taxien nåede frem en lille time sener, var det meningen at den vagt der patruljerer rundt om parken. Han skulle udlevere min nøgle til min lejlighed. Men han havde ikke fået nogen nøgle. Min kommende chef Kaice, havde glemt at afleverer den. Nå.. Det var lidt kaotisk det hele, for min chauffør kunne kun tale spansk. Heldigvis havde jeg købt et spansk telefonkort til min mobil, i lufthavnen, så jeg kunne ringe til min kontaktperson Alexandra. Hun fik fortalt min chauffør at han skulle kører mig på et billigt hostel . Så ville jeg få udleveret min nøgle dagen efter, når jeg igen kom til parken.

Vi lå og kørte lidt rundt, før vi fandt et hostel til en rimelig pris 25€ hvad svare til 186,50 kr. Et lille værelse, med fælles bad og toilet. Men hvad betød det, det var jo kun for en nat og jeg var træt efter rejsen. Fik lige ringet til min dejlige kæreste og sagt godnat, der var klokken blevet 01.00.

Mandag den 18. april 2005

Skulle møde i parken Mundomar kl 9.00. Det var ikke spor svært at finde vej dertil. For lige fra jeg ankom i lufthavnen og hele vejen til Benidorm, samt over alt i byen, hænger der store skilte med parken. Det er åbenbart byens største attraktion.

I dagslys er indgangen meget flottere. Der er et kæmpe vandløb/springvand med 5 delfiner. Der bliver spillet afslappende musik og man får allerede en rigtig god fornemmelse af parken, før man overhovedet kommer ind. Kaice kommer og tager imod mig ved hoved indgangen. Han undskylder selvfølgelig meget ”med det med nøglen” men han er jo som de fleste chefer en mand med mange gøremål. Så der er jo indimellem at der bliver glemt, en enkelt ting, ganske forståeligt. Vi satte os ind på hans kontor. Fik fortalt lidt om parken, om hvem de forskellige chefer er. Der er en mand som ejer hele parken, det er ham der bestemmer Alt. Så er der en anden mand, han er ejer af alle parkens dyr, men bestemmer ikke som så, han skal bare rette sig efter den store chef. Ja man bliver virkelig sat i respekt for disse høje herrer, når Kaice fortæller om dem. Så er der Kaice selv, som er dyrepassernes chef.

Alexandra som jo har været min kontaktperson, havde jo skrevet til mig, at jeg skulle træne delfiner. Men Kaice ville gerne at jeg skulle hele parkens 4 afdelinger igennem først. Så jeg kunne få et indtryk at hele parken og dets dyr, samt personale. Jeg skal rokere rundt hvert sted i en uge, så den sidste måned kan jeg så selv vælge hvor jeg vil være i min sidste tid. Afdelingerne er delfinafdelingen, det er også dem der er bedst betalt lønmæssigt, så kommer søløverne, papegøjerne og til sidst de lavt lønnede, dem som passer zoo dyrene. Ja sådan er det altså delt op her i Spanien, så hvis man skal have en god løn, så skal man enten være delfin eller søløve træner.

Den første uge skal jeg være hos søløverne og næste uge delfiner.

Kaice viser mig rundt i parken. Den er ikke ret stor, men virkelig flot. De har hjort rigtig meget ud af udsmykningen af alting.

 Parken ligge højt oppe i nogle bjerglandskaber, så der er virkelig smuk udsigt over hele byen m.m. I hver afdeling bliver jeg modtaget med kys. Det er lige noget man skal vennen sig til, når man hilser på hinanden her i Spanien så kysser man, først et kys på højere kind og så et på venstre (hi hi) Det blev til mange kys, den dag. På rundvisningen kom vi kom forbi nogle Tukaner der stod i et bur, som ikke var til skue for publikum. Det var nogle fugle der lige var blevet købt hjem. Man da de ankom, så syntes den store chef at de var grimme til at vise frem, så nu står de bare der!!!! Jeg ved ikke lige helt hvad art Tukan det er, men den har ikke så mange farver, ikke så stor og så et lidt groft næb. Det er rigtigt nok den er ikke yderligere køn, men hvorfor så købe dem hjem? Nå men la nu det ligge… Jeg fik mig en uniform som bestod at hvide bukser, hvide sko, råhvidt bælte, gul T-shirt og gul jakke.

Der blev også tid til at køre mig hjem til min nye lejlighed med alt mit bagage. Sikke en udsigt jeg har. Bor på 19 etage, med udsigt over hele strandpromenaden og byen, det er virkelig flot.

Der er også swimming pool og tennis bane. Lejligheden består af en lille gang til højre er badeværelset med toilet, badekar og vaskemaskine. Videre kommer et lille soveværelse med dobbeltseng. Så er der en stor glas skyde dør ud til en stor aflukket terrasse. Her kan man så sidde og nyde den flotte udsigt over byen, stranden og det smukke bjerglandskab. Videre igennem endnu en glas skydedør kommer så en lille stue med køkken. Det er en fin lille lejlighed. Men den trænger godt nok til en kærlig hånd. Man kan godt se/lugte at der lige har boet nogen her. De har vist ikke gjort rent. Men lejligheden er blevet godkendt, så jeg må selv stå få rengøringen…. Den ligger kun 20 min. rask gå gang fra parken. Så jeg får lidt motion hver dag.

Jeg har 2 fridage om ugen. Da Rene og min far kommer herned og besøger mig, så spurgte jeg om ikke jeg måtte samle alle mine fridage og så afholde dem på en gang. Det var ikke noget problem, det måtte jeg gerne. Så nu skal jeg arbejde 3 ½ uge i træk, men jeg er jo ung så det klarer jeg nok. Rene kommer den 12-24. maj og far kommer 15-22. maj. Det bliver skønt at få besøg af to dejlige mandfolk.

1. Uge 18-23. april SØLØVER

Første uge er nu gået. Det har været virkeligt spændende. Det er utrolige søde mennesker jeg arbejder sammen med, de har været rigtig imødekommende over for mig. Der er en Kristine 2 og 3, Rafa og David. David er en fyr på bare 19 år. Han er fra Skotland. Tog hertil efter at ha afsluttet sin skole. Han har nu været her knap 2 år. Han har arbejdet med papegøjerne, men er nu startet her ved søløverne, har været her en uge.

Der er 23 søløver, de er alle delt op i 5 små bassiner. Et bassin med kun unger, et med søløver der er gået på pension og tre bassiner med de sidste som også er dem der bliver lavet shows med. De har også tre sæler

og en havskildpadde kald Elvira. Hun har kun en luffe. Det skyldes at hun engang levede i det fri, der blev hun viklet ind i noget fiskenet, og måtte desværer få amputeret den ene luffe. Men hun blev reddet og nu bor hun her.

Både hende og de tre sæler deltager alle sammen i samme show som søløverne. Der er tre shows for publikum om dagen. Hvert show varer ca. 30 min. Det er rigtig god underholdning for publikum. Det handler om hvor meget vi mennesker forurener naturen og dets vand, med alt vores affald og fiskere og deres skadelige net. Så bliver der fortalt hvad forskellen er på sæler og søløver. De får også Elviras historie. Publikum bliver også inddraget i showet, så bliver der gjort ligt nar ud af den enkelte person. Alt det sat sammen med meget komik, rigtig god musik, man kan ikke lave være med at smile når man ser det…. Efter hvert show ruller jeg en blå løber frem, så er det muligt for publikum at få taget et billede med Cico en af søløverne. Jeg står og sende folkene frem en af gangen og viser dem ud igen.

Nå men mine dage starter kl 9.00 og slutter 19.00. Dog bliver der holdt Siesta fra kl. 13.30 til 15.30. Men det er nu nogle lange dage, det kan godt mærkes. Der bliver tilberedt fisk om morgenen. Rengøring af alle bassinerne. Det er ikke kun normal rengøring med kost og spand. Nej jeg blev iført dykkerudstyr og så var det ellers bare at hoppe i vandet.

Det var en kæmpe oplevelse at skulle dykke med disse dejlige dyr. Nå men jeg havde altså en svamp med i hånden, så det jeg skulle var at rengøres under vandet. Hvis så publikum kom forbi vinduet, så skulle jeg vinke og hilse pænt. Det er nemlig fast procedurer at der er dykker i vandet på faste tidspunkter om dagen. Det var rigtigt sjovt. Det vildeste var da jeg skulle ned i det lille bassin, til vores 550 kg Californiske søløvehan. Huha han var stor, sådan når han lige strejfede en og man lige kunne mærke ham. 3 af dagene dykkede jeg hver dag, det var kun den første dag jeg dykkede med en, ellers gjorde jeg det alene. I et af bassinerne svømmer der 5 hanner, den ene er meget territoriel eller også er han bare legesyg, det er lidt svært at tyde. Nå men i den time jeg var under vandet, der prøvede han konstant at bide svampen fra mig. Når ikke han gjorde det så bed han alle mulige andre steder. Han går især efter ens hoved. Derfor havde jeg hætte på. Ikke fordi at han bidder hårdt, men man kan godt mærke det. Han var total irriterende, bed han ikke det ene sted så det andet sted. Derfor tog det lidt længere tid og gører rent. Det er derfor nu ingen grund til at Aalborg zoo sender bud efter dykkere når der skal gøres rent, det ordner jeg fremover :0)

Der bliver også lavet vandprøver 3 gange om dagen. Så da jeg jo ved hvordan det gøres hjemme fra, er jeg også med til det.

Jeg er også med til fodringerne af alle dyrene, der er mange at holde styr på og kende forskel på, samt skelne dem fra hinanden og deres navne. 

Når showet går i gang, så er det David der sender de forskellige dyr ind, på de rigtige tidspunkter. Jeg står standby med en bold der skal kastes ind og en vandslange der skal sprøjte med vand.. Det er nu meget underholdende.

Jeg syntes selv at det går rigtig godt, det eneste jeg ikke er med til endnu, det er at sende de forskellige søløver ind i showet, men det kommer nok.

Jeg kan godt tillade mig at være lidt stolt. Efter bare 3 dage var Christina 2 meget imponeret over min arbejdsiver. Hun syntes bestemt at jeg skulle spørge Kaice om ikke jeg kunne komme og arbejde med søløver, når jeg var færdig i Aalborg Zoo. Jeg blev selvfølgelig meget smigret. Det er så dejligt at ens arbejde bliver værdsat. Nå men nok ros til mig, selv om det ikke stoppede der. Det har været en helt fantastisk uge. Jeg er faktisk lidt ærgerlig over at skulle flytte afdeling. Jeg er faldet rigtigt godt i hak, med dem alle sammen her og jeg elsker altså disse her søløver. De sagde også til mig, at hvis jeg kedede mig hos delfinerne efter 3 dage, så skulle jeg bare komme tilbage. De mente at med det arbejde jeg ligger for dagen, så ville jeg komme til at kede mig, der ville nemlig ikke være knap så meget arbejde hos delfinerne. Men nu er det videre til delfinerne.

Da jeg overtog min lejlighed var den bare beskidt og ulækker. Jeg har stået op hver morgen kl 6.00 for at gører lidt rent hver dag. For når jeg kom hjem om aftenen var jeg for træt. Min vaskemaskine har kørt i døgndrift. Jeg har vasket alt i lejligheden, lige fra tæpper til gardiner. Alle skabe og redskaber har jeg måtte rengøre, det har virkeligt været ulækkert. Hi Hi, min støvsuger er med transformator, det er sku en gammel en. Det tog mig lidt over en uge at komme lejligheden til bunds, men nu er her også dejligt og jeg kan sove lidt længere om morgenen. Det er også derfor at jeg ikke har haft overskud til at gå på internetcafe og skrive. Har stort set kun arbejdet og sovet hver dag.

Jeg havde ellers en sjov oplevelse en af mine første arbejdsdage. Kaice kom en dag og sagde at der var en person der havde ringet til parken og spurgt efter mig, personen havde sagt at det var yderst vigtigt. Jeg blev helt bleg, først troede jeg at det var en i min familie der måske var død eller alvorlig syg. Da så han viste mig at det var et spansk telefon nr., der havde haft ringet, ja så troede jeg at det måske var min lejlighed der var brændt. Jeg har gas komfur, så det var lige min første tanke. Nå min vi ringede så op til dette her nr. Så er der en fyr der siger. Hej det er mig fra butikken, kan du huske mig? Jeg glemte at give dig mit telefon nr. i går, siger denne her mand til mig. Jeg blev lidt forvitret men så kommer jeg i tanke om at dagen før havde jeg været nede i en butik og købe lidt ind. Der havde jeg snakket med ham der ekspederede mig, han havde spurgt om jeg lige var kommet til byen. Jeg havde svaret ja og at jeg arbejdede i Mondumar. Han havde præsenteret sig og jeg havde selvfølgelig også sagt mit navn. Nå men så denne her sindssyge mand, han havde altså ringet til parken og sagt at det var strengt nødvendigt at han skulle snakke med mig. Det han ville var at invitere mig på middag og udveksle telefonnummer. Jeg blev både flov og sur på denne her person, men fik fortalt på en pæn måde at han ikke skulle kontakte mig igen på mit arbejde og at jeg ikke var interesseret i at gå på ”date” med ham. Kaice grinede og sagde at det kunne jeg godt vende mig til, for sådan var de spanske mænd her i Benidorm. Humm en ting er sikkert jeg kommer aldrig i den butik igen!

2. uge 24-30. april DELFINER

 Personalet fra søløverne havde advaret mig imod at folkene hos delfinerne, de kunne godt virke ligt overlegne. Jeg tror helt bestemt, at det kommer sig af at de også for mere i løn. Det er klart at nogle folk ikke ville kunne tolerer denne forskel, arbejdet går jo ud på det samme. Nu hvor jeg har været både ved søløver og delfiner, så er der en tydelig forskel i arbejdet. Der er væsentlig mere arbejde hos søløverne. Det er også noget underligt noget, at lønnen sådan er delt op i rang orden. De havde også sagt at jeg nok ville komme til at kede mig og stort set kun vaske spande af, fordi de ikke ville lade mig træne med delfinerne. Nå men jeg tog derop med åbent sind og bare var mig selv.

Nææ jeg kunne ikke mærke på disse her folk at de troede de var noget særligt, også her blev jeg taget pænt imod. Jeg har lidt svært ved at huske deres navne. Men over træneren hedder John, så er der 3 andre fyrer og 2 der hedder Laura og så to andre piger hvis navne jeg heller ikke lige kan huske. Når jeg skal forklarer hvor jeg kommer fra og hvad jeg arbejder med i Danmark. Så har jeg min lille zooguide med fra Aalborg Zoo. Så kan jeg vise dem alle vores dyr og fortælle dem via billeder af personalet, at det er det jeg laver. De ved nemlig ikke hvad en zookeeper er, når jeg prøver at fortælle hvad jeg laver, uden billeder. De er ikke yderligere gode til engelsk, men vi ender altid med en forståelse for hinanden.

Ugen hos delfinerne. De har 12 delfiner, hvor to af dem er drægtige.

Den ene hun skal føde inden for de næste 2 måneder. Hun er en ordentlig kleppert på 334 kg. Vi har vejet delfinerne 2 gang i denne her ugen. Delfinafdelingen har også 16 pingviner. Det er jo meget nemt for mig, jeg kan gå lige til det hele, da det også er Humboldt pingviner som vi har hjemme i Aalborg. Allerede den første dag fik jeg min første kontakt med delfinerne, under vandet. Det var helt fantastisk. Det var meningen at vi skulle gøre rent under vandet, men det blev nu mest til at leje med dem. De er meget nysgerrige og svømmer hele tiden omkring en og vil i kontakt. Så kan man hører deres vidunderlige sang under vandet, de snakker hele tiden. Mine hænder var ikke i ro i bare 2 minutter jeg skulle hele tiden rører og føle på dem. Det er altså simpelthen sådan et imponerende smukt dyr.

Men dagene går med tilberedning af fisk, pingviner, dykning, rengøring, træning og lukke folk ind og ud når de skal ha taget deres billede med delfinerne.

Under træningen sidder jeg og følger godt med, jeg syntes det er smadder spændende. Det kan tælles på en hånd de gange jeg har været med til at foder dem. Men en dag fik jeg lov til at være med til at træne en af dem. Det var jeg meget beæret over, det havde jeg jo ikke regnet med at jeg ville få lov til. Ellers er jeg bare med til at assisterer, altså stå med en ring når de skal springe igennem f.eks.

Jeg hjælper også til når der bliver holdt speeks for børnehaver. Så skal jeg stå med en ring igen. Der er altid 3 af børnene der kommer ned til delfinerne, så dem skal jeg sørge for, at de kommer i et par gummistøvler.

Jeg kan rigtigt godt lide at være hos delfinerne. De har 2 shows om dagen. Det er helt fantastisk. I showet svømmer der også 6 piger rundt i vandet sammen med dem, tror nok de bliver kaldt (ikronsvømmer) Men det ser rigtigt flot ud, de har kun trænet med dem i 3 uger, men imponerende er det. Man kan så altid diskutere om det er rigtigt eller forkert, men en ting det er god underholdning for publikum.

Når højsæsonen starter er det muligt for publikum at betale sig fra at komme til at svømme med delfinerne. Så derfor er vi ved at vende dem til den nære kontakt igen, efter vinteren. Først DET VAR HELT VILDT FEDT!!!!! Nå men vi sad 5 piger i vandet sammen med 2 delfiner. Vi sidder først på en rækker, så kommer den første delfin svømmende og vi kommer til at mærke den hen over ryggen. Derefter svømmer den på ryggen så vi kan mærke undersiden. Så skiftes vi til at svømme to piger ud i vandet. Derude ”danser” vi så lidt med dem. Det vil sige at vi holder fast i deres finner mens de holder balancen med halefinnen. Så får vi en pind som vi skal løfte højt op i vejret, hvor de så springe over. Derefter får vi en svømmetur, altså holder fast i deres rygfinne, mens den svømmer en omgang. Til sidst og ikke mindst, så bliver der sluttet af med at man ligger ude i vandet med fødderne pegende ned mod bunden. Så vupti, så har man en delfin snude under hver fod og man bliver løftet op af vandet mens man suser af sted. Det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Jeg har spurgt dem om vi kan gøre det igen når Rene og far kommer, så skal de helt bestemt også opleve det, det kommer de så til.

Ugen er ved at være omme, jeg har virkelig nydt det, bare ærgerligt at det kun blev til en uge. Jeg ved med mig selv at jeg vil få svært ved at skulle vælge afdeling i min sidste måned. Jeg vil nu hører om ikke jeg kan være 2 uger hvert sted altså dele søløver og delfiner op. For det er to dejlige steder at være. Men nu er det videre til Papegøjerne.

Hjemme i min lejlighed kan jeg nu slappe lidt mere af i denne her uge, da jeg er blevet færdig med at gøre rent. Det er ikke meget jeg har fået set af byen endnu. Når jeg kommer hjem om aftenen er kl 19.30. Så laver jeg aftensmad, derefter er jeg putte klar. Jeg er meget træt, nu har jeg også arbejdet 2 uger i træk…

3. uge 1-6. maj SØLØVER igen!

Ja det skulle ha været papegøjer i denne her uge. Men da der er mangel på folk hos søløverne, så ville Kaice gerne at jeg lige tog en uge til. Det blev jeg meget glad for at hører, så det havde jeg intet imod.

Det var nu dejligt at komme tilbage, jeg føler mig rigtigt godt tilpas i denne her afdeling. Folkene var også glade for at have mig tilbage. Lige fra første dag, er jeg nu ved at blive lært op i at sende de forskellige søløver ind i showet. David som jo gjorde det før, han har lige to fridage, så nu skal jeg lære det. Der gik lige 2 dage, så kunne jeg det alene. Så nu køre det bare, jeg er med til det hele nu. Jeg kan også kende forskel på alle søløverne nu og deres navne. Troede ikke det ville være muligt på så kort tid. Også i dag kom vi til at snakke om hvad jeg skal efter jeg er udlært i Aalborg Zoo. Hvis ikke de har en stilling til mig i Aalborg eller andre steder, så har jeg jo et halvt år før Renes kontrakt slutter i Malaysia. Christina syntes bestemt jeg skulle spørge Kaice om jeg så ikke kunne arbejde i søløveafdelingen det halve år. Så jeg går nok til ham, her en af dagene og forhør mig om der skulle være en mulighed for at jeg kunne arbejde her i 6 måneder.

4. 0g 5 uge 10-22. maj Fra og Renè i Spanien

Endelig fri… efter lidt over 3 ugers hårdt arbejde i træk, kunne jeg endelig slappe af. Jeg havde fået fri 2 dage inden Rene ville komme. Derfor lejede jeg en bil. Kørte ud og handlede stort ind, indtil mine to mandfolk skulle komme. Renè ville komme torsdag den 12. og Far søndag den 15. maj.

Jeg var ikke alene ude at kører. Jeg havde lokket den unge David med. Da jeg ikke følte mig så sikker på vejen ud til indkøbscenteret, havde jeg en lille tryghed ved at han var med. Jeg havde advaret ham, at det kunne godt tage langt tid med mig i centeret, men det var helt fint med ham sagde han, han var vand til at handle med sin mor!

Tror han fortrød det lidt, for efter 3 timer og vi stadig befandt os i det samme indkøbscenter og vi kunne knap skubbe vognen mere, begyndte han at beklage sig lidt. Det var jo det jeg sagde, sagde jeg til ham. Men nu er jeg også meget prisbevist. Det skulle jo ta sin tid for jeg endevendte alle varerne for at finde de billigste og det var jo et fremmet center, så det tog sin tid ”meget lang tid” Vi var da også lidt skeptiske på om alle de her vare nu også kunne være i bilen, for det var en meget lille bil jeg havde lejet. Det var ikke det hele der kunne være i bagagerummet, så bagsædet blev også sat i brug.

Endelig hjemme med alle varerne, Jeg havde helt fint selv fundet vejen, både frem og tilbage så jeg havde faktisk ikke behøvet at David tog med, men det var nu meget godt for han hjalp jo med at slæbe alle varerne op på 19 etage…..Nej nu skal jeg nok være sød!

Dagen kom hvor jeg endelig skulle hente Renè. Jeg var lidt nervøs, for jeg skulle selv kører i lufthavnen efter ham. Jeg havde kun et tegnet kort at kører efter, og jeg syntes ikke sekv at jeg er så god til det der med at finde vej. Men jeg begav mig af sted. Mens jeg sad der bag rettet med svedige hænder, for jeg var lidt nervøs kunne jeg mærke. Ved ikke hvorfor men føler mig ikke helt tryk, når jeg kører på motorvej. Man måtte kører 120, men jeg lagde mig fint tilrette bag en lastbil og hold mig på de 100-110 km i timen. Bilerne susede forbi mig, de kører altså stærkt her i Spanien, men det generede mig ikke jeg sad bare med det største smil og sommerfugle i maven for nu varede det ikke længe før jeg skulle gense min dejlige Renè. Der var ingen ko på isen, jeg fandt lufthavnen(hurra for mig)

Så kom han endelig… Hvor var det skønt at forenes igen. Allerede den næste dag havde jeg ageret at vi skulle op i Mundomar og rengøre et af bassinerne ved søløverne. Inden vi kom op i parken havde Renè spurgt temmelig meget til den der hilse måde spaniolerne har, det der med at kysse på kinden. Han var vist ikke så begejstret, eller så var han bare genert. Men han fik det da at mærke (hi hi) Vi fik hilst pænt på folkene og hoppede så i poolen iført dykkerudstyr. Sammen med os svømmede de tre sæler og skildpadden Elvira. Så var poolen algefri og vi ville nu gå op og se showet. Det var først da vi sad på tilskuerpladserne og kikkede ned på poolen, at det gik op for Rene at det var den pool han lige havde gjort ren og det var den der skulle bruges til søløve showet netop nu.

Nogle dage inden Renè kom, havde jeg spurgt om ikke de ville tage Renè, når de skulle hente en person ned fra publikum til showet. Desværer havde de sagt, de måtte kun tage piger, det var en principsag de førte. Det var jo lidt ærgerligt syntes jeg. Nå men Renè og jeg sad og så showet og da der skulle vælges en publikum, ja hvem blev det så de kom efter… MIG. Det var godt nok lidt pinligt, men jeg kendt jo showet ud og ind så jeg spillede bare med. Renè morede sig vist ganske godt.

Dagen efter igen stod der atter Mundomar på programmet, nu skulle vi nemlig op og have interaction/fysisk kontakt med søløverne. siden af Mundomar ligger en kæmpe vandland, der er her publikum kan komme til at svømme med søløver. Det er en dyr omgang der koster for voksne 40€ og 35€ for børn. Vi skulle selvfølgelig ikke betale noget, vi var faktisk en slagt ”forsøgsdyr” Vandlandet havde ikke åbnet for sæsonen endnu, det ville først åbne den næste dag. Derfor var Renè og jeg de eneste to i vandet med søløverne. Normalt vil der komme til at værre optil 8 personer.

Det var helt fantastisk. I har jo nok alle samme set billederne jeg har sendt hjem, så jeg vil ikke gå yderligere i detaljer. Men vi blev præsenteret for 2 søløver. Først Berry på 1 år. Han svømmede vi med ude i vandet, han var meget begejstret for at kysse. Eller det var han jo egentlig ikke, men det er jo den eneste måde han tjener sin fisk på, det er ved at kysse personerne der er i vandet. Men sjovt var det, vi smilede begge to helt vildt. Derefter kom så Lucky på 8 år, en Patagonisk søløvehan på næsten 200 kg. Han var bare fantastisk. Det er utrolig så blidt et sind de har. Han var så stille og rolig og arbejdede bare helt perfekt. Renè og jeg skulle så lave nogle forskellige øvelser ude i vandet sammen med ham. Vi skulle f.eks. kolde en Ring hvor han så sprang igennem, ikke Renè men Lucky. Dernæst en pind han også sprang over. Så skulle vi ligge på ryggen med strakte ben, så kom han og pressede sin snude på fødderne og man blev skubbet af sted i vandet. Så var der lidt aport leg og til sidst en masse fysisk kontakt så man kunne mærke og klappe ham. Alt sammen helt fantastisk. Selv om det nu alt sammen var så godt, så vil jeg lige pointerer at det altså ikke er noget jeg stå inde for. Jeg syntes selv at det ikke er en måde at holde dyr på og bruge dem på den måde. Jeg tør ikke tænke på den dag hvor der går noget galt og en person kommer galt af sted. Jeg siger ikke at det vil komme til at ske, men muligheden er der og hvad vil konsekvenserne blive deraf? Jeg er lidt dobbeltmoralsk at hører på nu, men hvor var han altså dejlig ham Lucky.

Så nåede farmand også til Spanien. Han havde haft problemer inder landingen, han havde ikke kunne udligne trykket i sine ører. Derfor havde han nu gevaldig undt i dem. Men snakken faldt hurtigt på noget andet for rene og ham havde jo heller ikke set hinanden i 5 måneder, så der gik ikke længe for der blev snakket om fibertex. Ja stort set hele turet hjem i bilen, sludrede de om fibertex, de arbejder jo samme sted. Far i Danmark og Renè i Malaysia.

Far havde fået en lejlighed kun 10 minutters gang fra hvor jeg bor, så det kunne jo ikke værre bedre. Vi fik checket far ind på hotellet og paket ud. Han havde lidt godt med hjemmefra, jeg havde bestilt nogle dameblade, jumbobøger og kryds og tværs. Renè fik sig en ordentlig bunke danske aviser. Moster havde skrevet et lille brev til os hver og sammen med brevet var der en pose Matadormiks.

Næste dag blev det så fars tur til at inspicerer Mundomar. I dag skulle vi alle tre dykke med delfiner. Far har jo aldrig nogensinde i sit liv dykket før. Så jeg var lidt skeptisk, troede faktisk ikke at han turde. Men det gjorde han. Inden vi var taget hjemmefra havde Renè lige givet far et lyn kursus i hvordan det hele hang sammen. Han havde også givet far noget af udstyret på så han kunne få en fornemmelse af hvordan det fungerede. Renè havde slæbt vores dykkerudstyr med fra Malaysia.

  Far var nu iført det rigtige udstyr og Renè og jeg havde begge klaregjord vores undervandskamera, for du skulle der tages billeder og videoklip. Jeg havde det ikke yderligere godt med at far var overladt til Rossel, som tog sig af Far under hele dykket. Ikke at han var rigtig god og var meget omhyggelig med far, men jeg var bare nervøs for at der ville ske ham noget. Men han klarede det bare så fint. Jeg var rigtig stolt af min farmand, ”han klarede det sku godt” Vi dykkede ned under vandt og under os mødte vi så en anden verden og nogle fantastiske væsner. De var meget nysgerrige i dag og meget mere nærgående, end hvad jeg kunne huske fra mit første dyk med dem. Der var især 2 delfiner som hele tiden ville bide. Men hvor var det fedt at se Renè og fars første kontakt med en delfin. De svømmer jo hele tiden rundt om en og man kan så række sin hånd frem og stryge dem hænd af siden eller hvor men ellers vil rører ved dem. Fars ansigtsudtryk var helt stift og anspændt under dykket, så det ud til. Tror han koncentrerede sig om at trække vejret gennem regulatoren.Der var nu også på et tidspunkt, der måtte han op til overfladen, der havde han fået vand i munden. Han kunne ikke lige huske hvordan det var, det der med at få vandet ud af munden igen under vandet. Men jeg syntes han var go. Efter 45 min. leg med delfiner steg vi alle sammen til overfladen igen. Far og Renè var helt begejstret, de havde virkeligt fået sig en oplevelse.

Men det var ikke slut med oplevelser, for far skulle jo også prøve at svømme søløver. Så Renè og far fik samme tur i vandet med de 2 søløver som Renè og jeg havde gjort dagen før. Så nu var de også trætte og sultne. Vi havde kun fået morgenmad i dag, dagen havde været så fuld beskæftigelse at der ikke havde været tid til frokost. Vi sluttede dagen på kinesisk restaurant.

Tirsdag far kom til morgenmad og vi sad alle og nød min dejlige udsigt over stranden. Derefter skulle vi for sidste gang besøge Mundomar. I dag skulle vi have interaction med delfinerne. Ingen dykkerudstyr, kun iført våddragt. Jeg har beskrevet det i mit første brev hjem, hvordan det foregår, så jeg vil ikke komme yderligere ind på det. Men det var det der med at svømme med dem, hvor man holder fast i deres ryk finde og de svømmer rundt og hvor de svømmer ind under ens fødder og løfter en op i luften osv. Men det var tydeligt at se på Far og Renè at de nød selskabet med delfinerne. En helt perfekt måde at afslutte besøget i Mundomar.

Far skulle jo kun være her en uge og Renè 11 dage. Dagene gik hurtigt. Resten af tiden hyggede vi os. Vi besøgte en forlystelsespark ved navn Terra Mitica Så var vi på strand tur. Stranden uden for hvor jeg bor er altid fyldt med mennesker, så en af dagene besluttede vi os for at tage bilen og et andet sted hen. Vi havde også hørt at der skulle være godt at dykke ikke så langt fra hvor jeg boede. Vi lejede derfor 4 iltflasker, smurte madpakke og kørte af sted. Vi fandt det omtalte dykkersted og pakke alle vores ting ud af bilen. Vi var nogle af de første der var der, så vi fik en gør plade på de hårde sten. Det var nemlig ikke fin strandsand, men hårde sten vi lå på. Renè og jeg besluttede os for at tage det første dyk. Der kom nogle andre dykkere så vi forhørte os lige hvor vi skulle finde det gode sted. Fiasko var bare ikke noget at se på, tror vi er blevet alt for forventet til at dykke i Asien og se på smukke farvestrålende fisk og koraller. Det eneste ophidsende vi så var en octopus og den gemte sig godt. Men far derimod han var ganske imponerede af de få fisk der var. Han syntes at der var mange og at nogle af dem var store, men han havde jo heller ikke snorklet før ”han skulle bare vide hvad han kunne forvente at se, hvis han engang kommer til Malaysia”

Efter vi var færdige med at dykke og svømme, kunne vi ikke undgå at bemærke at der var kommet andre folk til stedet. Især ældre mænd, meget nøgne mænd. Der lå minsandten an gammel rynket sag lige 2 meter fra os og han havde lagt sig, så den eneste udsigt vi havde, var hans bare røv…….Men det var ikke meget han lå på maven! Fy for den, han var træls at se på. Syntes godt man kan tage lidt hensyn til hinanden, han kunde i det mindste ha lagt sig længere væk, i stedet for at ligge så tæt på os. Der var nu mange at dem rundt omkring måde mænd og kvinder, de smider åbenbart tøjet her i Spanien. Jeg ved ikke om det var en dissideret nudist strand, men nøgne var de fleste. Vi havde nu en dejlig afslappet dag.

Om aftenen tog vi hen på et slot hvor der blev afholde show og spisning. Det forgik som var det i dan gamle ridder tid. Vi skulle først hilse pænt på kongen og dronningen, derefter fik vi en plads på den enes side af manegen. Vores side var rød, kikkede man så over på den anden side overfor så kunne vi så se at den side var grøn. Der kom også folk og satte sig. Vi var nu delt op i to hold rød og grøn, så de andre var altså vores fjender/modstandere. Foran os lå nogle kroner vi kunne tage på hovedet og se dumme ud, så det gjorde vi så for alle andre gjorde det også. Der stod også øl, sodavand og dækket op til at der blev serveres mad. Så startede showet ind kom heste iført farvestrålende klæder og med ryttere iført brynjer og hvad dertil hører. Der var både nogle iført rød og grøn. Der var hurtig stemning, der blev jublet når rød red frem og buuet når grøn red frem. Det var skide skægt, god underholdning. Far og Renè de brølede løs og jeg selv blev da også revet med af stemningen. Nu var der så forskellige dyster de skulle kæmpe mod hinanden rød og grøn. Der var ringridning, slår med sværd og alle mulige andre dyster. Ikke lige til at beskrive, tror man skulle ha været der selv. Under alt den her kamp, blev der serveret suppe uden ske og kylling uden bestik. Jo det var rigtig gammel tid vi befandt og i, vi sag bare og åd rent kød med de bare næver……og drak en masse øl dertil. Til vores store skuffelse tabte vores hold. Bagefter var der diskotek for gæsterne, folk var i dansehumør så dansegulvet var hurtigt fyldt op.

Far havde jo haft nogle problemer med sine ører han havde haft så gevaldigt undt. Vi var derfor gået til lægen og han var blevet fyldt med piller og øre dråber han skulle tage hver dag. Dagen før han skulle flyve var det stadig ikke blevet bedre, så vi besøgte lægen igen. Nu skyllede hans fars ører og ud af det ene øre kom lidt størknet ørevoks. Men far syntes ikke det hjalp på smerten. Det var jo ikke så godt for han skulle jo flyve hjem i morgen.

Det var fars sidste aften så vi tog ind for at se det store danseshow. Det var rigtig flot, med mange dansere og rigtig flotte dragter. Der var alt fra ægte spanske dansere til topløse kvinder iført store hatte og dragter med enorme fjer. Virkelig et flot show. Det sluttede ved en 1tiden om natten, så vi var godt trætte alle sammen.

Far blev sendt hjem til Danmark igen og vi takkede for en dejlig ferie sammen med ham. Renè og jeg kunne nu nyde de sidste dage vi havde sammen, alene. Da jeg skulle sige farvel til ham i lufthavnen syntes jeg lige pludselig at det var meget hårdt, næstes som den første gang vi sagde farvel. Vi havde jo undværet hinanden i 5 måneder denne her gang, det har været alt for længe. Da jeg sad alene i bussen tilbage til Benidorm viste jeg med mig selv, at jeg ikke vil tage til Spanien og arbejde i det halve år. Jeg vil ikke kunne undvære ham så længe en gang til. Så hvis ikke jeg finder noget arbejde i Danmark, så tager jeg altså til Malaysia og er hos ham indtil hans kontrakt slutter i december måned. Der er en zoologisk have ikke ret langt fra hvor han bor, der vil jeg så prøve og forhør mig om jeg kan arbejde der i stedet. Så sådan bliver det. Jeg håber selvfølgelig at jeg finder mig et arbejde i Danmark så mit liv kan blive stabiliseret, men ser da helt sikkert også frem til at rejse ned til Renè igen….

Efter mine nu 14 dages fri, var jeg igen fyldt med energi og kunne vende tilbage til haven glad og energisk og færdiggøre mine sidste dage. Jeg har kun 17 arbejdsdage tilbage, så går turet atter tilbage til Danmark.

Onsdag den 25. maj startede jeg i Papegøjeafdelingen. Sikke en larm! Jag kunne allerede mærke med mig selv, at arbejde kun med fugle var ikke lige mig. Men jeg ville selvfølgelig give det en chance og blive ugen ud. Også her var der shows for publikum, 3 om dagen. I showet brugte de Kakaduer, Lori og Amazon papegøje.

Om morgenen bliver alle vand og foderskåle samlet ind. De skal så vaskes af med håndkraft, der er ikke noget der hedder opvaskemaskine som i Aalborg Zoo. Der er mange skåle, skulle jeg lige hilse og sige, det tog sådan cirka lidt over en time at vaske alle dem op. Derefter bliver der så givet frisk vand og den første fodring bliver givet. De foder 3 gange om dagen. Lorierne bliver lukket ud, hvor de så flyver hen og sætter sig på en metalstang jeg holder. På toppen af stangen er en lille skål, hvor de sidder på og drikker nektar fra. De bliver lukket ud på den måde, for det er noget de bruger i showet. På den måde bliver de vennet til det. Herefter bliver de første fugle gjort klar til at lave det første show. De bliver sat i små burer og nogle bliver placeret på nogle pinde bag ved senen.

Forholdene fuglene befinder sig i, bryder jeg mig bestemt ikke om. De holder flere forskellige arter sammen i meget små burer. Det er derfor svært for fuglene at flygte når problemer opstår, kan man se. De fleste af fuglene/papegøjerne ser forfærdelig ud. Deres fjerdrage er helt pillet. Fuglene sidder og plukker sig selv og hinanden, af kedsomhed. Der er især en der har plukket sig så meget fortil på brystet at der er kommet et åbent sår. Det bliver dog renset hver dag, men det vil nok aldrig hele for fuglen piller i det hele tiden af ren og skær kedsomhed. Der er ikke noget som helst inde i deres burer foruden en sølle pind de sidder på. Aktivering går personalet ikke op i. Det er for besværligt siger de. For hvis de har nogle ideer skal det igennem 3 personer, før det bliver godkendt og det gør det aldrig siger de. Friske grene får de engang imellem, hvis de er heldige en gang om måneden. Grenene er allerede væk, eller pillet den næste dag men det er hvad de bliver aktiveret med. Der vokser nogle grantræer lige op over afdelingen og de har nogle dejlige store grankogler. Jeg spurgte hvorfor de aldrig brugte nogle af dem til aktivering, fylde em med foder og lade fugle få noget tid med at pille foderet ud. Det havde de aldrig tænkt over, men det var altså først noget de skulle spørge om, før de kunne give fuglene det. Humm, hvor er det dog sørgeligt for disse stakkels dyr, ja også for personalet for de kan jo godt se fejlene men de må bare ikke gører noget. Når så man altid for et nej fra, så mister man til sidst gejsten og bare gør sine daglige pligter. Sådan er det over hele parken. Det er en af de ulemperne der er. Det er ikke de bedste forhold nogle af dyrene befinder sig under og personalet er blevet trætte af at ”kæmpe”.

Afdelingen havde også nogle små silkeaber som ikke blev brugt til udstilling mere. Nu stod de bare ude bagved i to burer. Bestanden vokser og vokser, men der bliver ikke gjort noget ved dem, snart ender det med indavl, hvis det ikke allerede er det? Nå men heller ikke de her små kræ har noget at fordrive tiden med. I min middagspause gik jeg så og samlede grankogler. Lavede en lille prøve med list frugt i og gjorde den klar, så jeg kunne vise den til de andre når de kom tilbage. Jeg fik lov til at give den til silkeaberne. De var selvfølgelig begejstret over denne her nye ting de fik i deres bur og så var der jo mad inden i. Det var sjovt at se personalet var næsten lige så begejstret som aberne. De syntes godt nok at det var imponerende at aberne var så interesseret i denne her grankogle. Jeg fortalte dem om hvordan det foregår hjemme i zoo og de sukkede bare og ville ønske de arbejdede sådan et sted, sagde de.

Efter første show, var der 2. fodring nr. efter 2. show, fik de frisk vand og 3. show sidste fodring. Når alle showene er forbi, bliver de forskellige fuger taget med ind i køkkenet og plejet. Jeg snakker om de fugle der fejler noget og der er et par stykker. Der er den med det åbne sår på brystet. Så er der en der bar betændelse i nogle af sine halefjer, ved ikke lige hvad det hedder når det er fugle, men ved mennesker i hedder det hårsækken. For et halvt år siden havde dyrlægen opereret en af fjerene ud i håb om at det skulle hjælpe. Men det arbejde han havde gjort har nu gjort det værre. Der har lige været en engelsk dyrlæge på besøg her i haven, han skulle tilse en af søløverne. Han tog derfor også lige en tur rundt til de forskellige dyr og tilså de tiltrængte. Da så han så denne her papegøje, og fik af vide at det var en anden dyrlæge der havde lavet operationen, (Rystede han på hovedet) Så er der en med en hævet fod. Han er fra i dag, jeg syntes nok at de ikke skulle skrige så meget. Og da jeg gik over til et af burene så kunne jeg se at en af dem havde fået foden i klemme gennem gitteret, den baskede og skreg på, denne her stakkels fugl…. Den sidste fugl er nok den værste. Den har for det første ingen fjer, har plukket hele kroppen. Sidder helt stille på en pind og ryster. Så har den en stor opsvulmet Kloak/numse. Det ser nærmest ud til at det er et æg, den ikke kan komme af med. Ud af Kloakken/numsen drypper der noget væske, den kan ikke komme af med noget ordentlig afføring. Denne her kakkedue som ikke ligner en kakkedue, står i et bur i køkkenet og den stinker forfærdelig. Dyrlægen har tilset den, han har bare givet noget antibiotika og noget smertestillende til den. Ikke noget med at undersøge den nærmere, det kunne jo være et æg den ikke kunne komme af med og når nu den har haft svært ved ak komme af med signe æg før i tiden, så var det måske!!!! Nå ja sådan er det åbenbart her i Spanien, for resten så kan fuglen heller ikke få sin behandling i dag for veterinæren er her ikke i dag og hun er den eneste der må give medicinen. Min mave snører sig helt sammen af arrighed og medlidenhed med disse her dyr. Det er svært at takle....

For lige at snakke om noget andet så gik der heller ikke længe før de her i afdelingen, nærmest råbte ” Sara sit down” Undskyld sagde jeg vi alle lo, men jeg kan ikke gører for det. Tror det er en vane, jeg har altid gang i et eller andet.

De kommende gade i afdelingen gik på sign vis. Jeg var nu bare også med til at træne med papegøjerne imellem showene. Det var fedt, selv om man var kradset op og ned af armene, så var det en oplevelse at være med til at træne med fuglene.

Min uge ved papegøjerne er forbi, men inden dag skal i lige hører det sidste nye der er sket!

Kaice som jeg før har nævnt han er nægtet adgang til parken. Den mand som ejer hele parken har nægtet Kaice at komme de næste par dage. Her er hvad der er sket. Den mand som ejer hele parken, han er en gammel forstokket, forskruet, ja undskyld mit sprog men han er en ubehagelig person med alt for mange penge og magt. Han havde altså købt de her Lemur hjem til parken. Hvad han ikke viste, var at de er nataktive, så der er derfor ikke så meget aktivitet i dyrene om dagen. Det var han bestemt ikke begejstret for. Han havde derfor sagt til Kaice at han skulle give dem kofien piller, så der kom gang i dem. Gjorde han ikke det, ville han lukke parken. ” Manden er jo syg i hoveder” Kaice havde selvfølgelig sagt aldrig i livet og så var manden blevet total arrig. Der har været mange andre af disse tilfælde, f.eks. så ville han lige pludselig have en masse fugle til at gå sammen. Kaice havde advaret ham med at det ikke kunne lade sig gører og at der ville blive slåskamp imellem racerne, med død til følge. Det var lige meget sagde manden, så måtte han jo bare købe nogle flere hjem. Der var ikke noget at diskuterer disse fugle skulle bare lukkes sammen og det var inden for 3 min. ellers ville der blive fyrer folk og haven ville blive lukket, Det truer han tit med. Nå men Kaice adlød og fuglene blev lukket sammen. Der døde over 100 fuge i den periode hvor de skulle tilvendes til at gå sammen! Tilbage til den oprindelige historeie. Kaice blev nu bedt om at forlade parken og ikke vise sig igen. Under sig har Kaice alle de ansatte der arbejder hos papegøjerne, dyrene og søløverne. Hvad nu? Kom de nu til at stå uden arbejde hvis Kaice blev fyret, der var vild panik i parken de dage hele påstyrer stod på. Kaice er ansat at en mand der hedder Rene. Det er Rene der ejer alle dyrene som den onde mand har i sin park. Han var ikke tilstedet da alt det her sto d på. Men som det ser ud nu, så kan Kaice ikke blive fyret da han arbejder under Rene. Han er nu tilbage i parken, men der er stadig ting som skal redes bod på. Men hvor det bare trist at sådan en gammen rig mand, skal have så megen magt. Og hvor er det bare synd for alle de stakkels dyr, der skal lide under det.

 Sara