Hør lige her! der sad en vaskebjørn i et lille bitte bur.
Jeg spurgte hvad meningen var at han sad der. Han skulle trænes til at spille på klaver, men de havde ikke tid til at træne ham. Okay sagde jeg. Jeg tilbød så at træne ham. Det måtte jeg gerne, men jeg skulle vide at han var meget aggressiv. Det tror da fanden, når han går i sådan et lille bur, og når der nærmer sig en dyrepasser er der for at banke på hans bur for at provokere ham, han var total stresset, den lille stakkel.
Nå men jeg spurgte så om tilladelse til at bygget et nyt bur til ham. Jeg havde set to tomme bure, hvor jeg kunne bruge det ene. Det var 6 gange så stort som det han boede i nu. Der skulle bare bygges et par hyller en sovekasse og dekoreres med nogle store træstubbe så ville det være perfekt.
Efter jeg kom tilbage fra min ferie i Thailand er der kommet to volontører en pige fra Tyskland og en fra England. Det er bare så dejligt for vi har alle tre samme tankegang og har de samme meninger. Ikke ligesom de lokale dyrepassere, de fatter ikke en meter.
Vi er nu 3 kvinder og vi begyndte at bygge dette her nye bur, vi hammer, vi saver, vi sleb, vi borede, ja vi bygger et helt nyt vaskebjørn bur på 5 dage. 
Ingen hjælp fra nogen. Det eneste de kunne var at stille sig op og glo og griner af os 
De syntes det er skide skægt at vi som kvinde kan finde ud af sådan noget. Ja jeg blev lidt så sur, at jeg sagde at de kunne tage et billede.
Jeg kan godt fortælle, det er ved at være for meget. Hvis ikke snart der sker noget i den her have, så er jeg stoppet. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg gør så meget for de her stakkels dyr, men der er ikke nogen der yder noget for at interessere sig for hvad der egentlig er jeg gør. De har ikke interessen for dyrene overhovedet. Det sker tit at jeg kommer hjem fra arbejde frustreret og ked af det. Ked af det over at de kan behandle dyrene som de gør og jeg ikke kan gøre noget ved det og frustreret over at der ikke er noget der siger SÅ NU ER DET NOK!!!! Nu skal der laves om på tingene!! Ved ikke om du kan følge mig, men det er ikke nemt.
Nå fredag var buret færdig, vi fik flyttet ham over og hvor var det bare befriende at se ham. Godt nok turde han ikke gå på sine nye træer, men det kommer nok. Han har nok aldrig ser et træstamme før. Samme uge som vi byggede anlægget havde jeg også trænet med ham hver dag, jeg syntes nu ikke han virkede særlig aggressiv. Så jeg gik ind til ham i hans nye bur. Han snærede lidt af mig, tror det var fordi han spiste, han snærer altid når han spiser. Så jeg gig hurtig ud igen.
Mandag morgen kunne vi ikke vente med at se hvordan han havde klaret weekenden. Da vi kom, var der lort og madrester over alt. De havde åbenbart ikke gjort rent ved ham hele weekenden. Jeg tog vandslangen en bladrive og gik ind i buret for at gøre rent. Han var bare så sød og nysgæring, jeg gjorde hele buret rent uden problemer. Bagefter satte jeg mig sammen med ham og han kravlede rundet på mig. Trænede ham et par minutter og gik så ud igen. Senere på dagen sad jeg igen hos ham i buret, så kom den dyrepasser som havde givet mig lov til at træne med ham. Han sagde til mig at jeg havde brudt hans hemmelighed. Hvad mener du sagde jeg? Jo nu havde jeg vist alle de andre at han ikke var aggressiv.
Undskyld mig hvad er meningen har du ikke lige bedt mig om at træne den? Nu skulle den også flyttes til et andet sted, i en dyrehandel hvor den havde boet før. Prøv lige og spørg mig om jeg følte mig total til grin 
Hvorfor skulle de bede mig træne den og give mig lov til at bygge et nyt bur til den, for så at sende den væk ugen efter. Nej jeg fatter det ikke??
Alle omkring os fylder os med den ene løj efter den anden, det er som om de er flove over at de ikke selv kommer på alle de idéer som vi gør. Når så vi har en masse at gi til dyrene og prøver at fortælle hvorfor vi gør det, så er de fjendtlige og rigtig modbydelige over for os. Tror der er fordi vi er kvinder, de kan ikke klare at få ordre fra en kvinde. Vi er også de eneste kvindelige dyrepassere her i have, så den er nok go nok.
Efter i mandags kunne jeg simpelt ikke mere, vi vil holde et møde med den overordnede. Og kan det ikke blive anderledes så er jeg stoppet. Det er ikke rart at være der mere når alle er så fjendtlige mod en. Jeg vil selvfølgelig gerne være der for dyrene, men jeg ved når jeg er væk, så bliver alt ved det gamle.
Tools 
Help
For at sige det pænt så er jeg ved at være ret træt af den Malaysiske arbejdes mentalitet. De laver IKKE en disse, springer hele tiden over hvor gæret er lavest. De går bare med hænderne i lommen og gemmer sig en hel dag, jeg fatter det simpelthen ikke. Og så de her stakkels dyr. De har det sku ikke godt der er blevet meget svære for mig at takle, da jeg ser en masse dyremishandling de slår og sparker dyrene hver hang de ikke gør som de skal. Især dyrene der bliver brugt til show, det er den det går mest ud over. Jeg har gået videre med det, til de højere magter men der sker bare ingen ting. Sådan er det med alt hernede, lige meget hvor stor en arbejdsindsats jeg gør så er der ingen der viser interesse i hvad det egentlig er jeg foretager mig. De er svært at forklare i et brev, skal nok fortælle alt om det når jeg kommer hjem.
